Okklusionstræning

Okklusionstræning er en effektiv træningsform, som giver dig den samme effekt og øget muskelstyrke som ved tung og hård styrketræning. Fordelen ved okklusionstræning er, at man kun belaster led og muskel/sene 20-30% i forhold til belastningen ved almindelig styrketræning. Du får dermed den samme effekt, med mindre anstrengelse og skåner samtidig kroppen for unødvendig belastning.

Okklusionstræning er især fordelagtig for personer, som har så store smerter, at de ikke kan træne normalt. Dette kan være folk med slidgigt, arbejdsskader, sportsskader og overbelastningsskader. Træningsformen henvender sig også til folk som for nyligt er blevet opereret, og har brug for at træne musklerne op igen, eller folk som vil undgå at miste muskelstyrke i tiden efter operationen. Undersøgelser har vist, at okklusionstræning kan være med til, at patienter kommer sig hurtigere efter operation, da de kan starte på træningen kort tid efter de er blevet udskrevet.

Hvordan fungerer det?

Okklusiontræning fungerer ved at man blokerer for venerne ovenfor det område, som skal trænes, og dermed kan blodet ikke løbe tilbage, i den periode en øvelse varer. Dette reagerer kroppen på, og dermed får man en mere effektiv træning af det skadesramte område. Det giver også kroppen et boost, og er med til at effektivisere genopbygningsprocessen.

På mange måder virker okklusionstræning ligesom steorider – bare uden alle bivirkningerne. Træningen er med til at dine muskelfibre vokser og bliver stærkere, og du anvender kun kroppens egne genopbygningssystemer til at opnå denne effekt.

Når man udfører okklusiontræning blokerer man altså som sagt kun for venerne i det påvirkede område. Kroppen består både af vener og arterier. Venerne transportere blodet tilbage til hjertet, mens arterierne transporter blodet fra hjertet og ud i kroppen. Blodet pumper altså stadig ud i resten af kroppen, men det blod som befinder sig i det skadesramte område, transporteres ikke tilbage til hjertet under udførelsen af træningen. Dog lukker man ikke af for alt blodet i dette område, så der vil stadig være noget af blodet, som kan bevæge sig frit tilbage i kroppen.

Sikkerhed

Selvom det kan virke voldsomt at lukke af for blodet for at træne, er der intet at frygte. Der er lavet enorme mængder kvalitetsstudier med okklusionstræning, og alle forsøg har vist, at der ikke er nogen alvorlige bivirkninger ved træningsformen.
Bivirkninger ved okklusionstræning kan være:

  • Midlertidig følelsesforstyrrelse (rammer kun ca. 2%)
  • Smerter under udførelsen
  • Ændringer af hudfarven under og efter udførelse
  • Små blå mærker (opleves kun af 5-7%)

Der er altså ingen alvorlige bivirkning ved okklusionstræning.