Sportsskader Idrætsskader Overbelastningsskader2018-04-17T15:31:06+00:00

Sportsskader

Over halvdelen af befolkningen har oplevet skader i forbindelse med sport. Dette inkluderer både løbeskader, skader i forbindelse med holdsport samt solosport. Skader kan ramme alle sportsudøvere, hvad enten du er eliteudøver eller almindelig motionist.

Akutte sportsskader
Akutte skader i forbindelse med sport og aktivitet opstår ofte på grund af en udefrakommende påvirkning. Det kunne f.eks. være en tackling i fodbold eller en forvreden ankel under løb. En akut sportsskade giver typisk hævelse og ømhed i det ramte område, samt eventuel misfarvning.

Det er vigtigt at få undersøgt området, hvor skaden er opstået, for at sikre helingen af sportsskaden foregår korrekt. Efter en undersøgelse af skaden, vil fysioterapeuten stille en diagnose, samt informere om dine muligheder for behandling. Der findes forskellige metoder til at gøre helingsprocessen hurtigere og lindre smerten. Vi kan bl.a. tilbyde laserbehandling samt tapening af området vha. forskellige tapeteknikker. Når vævet og smerterne tillader det, suppleres behandlingen med et genoptræningsforløb, der er skræddersyet til dig.

Overbelastningsskader
Overbelastningsskader opstår, når belastningen på sener, muskler og led overstiger hvad vævet kan holde til. Overbelastning kan også skyldes nedsat bevægelighed i kroppen, som medfører at det skadede væv overstrækkes eller overbelastes. Smerterne forværres ved aktivitet, og lindres ved hvile. Ved konstant længerevarende overbelastning, kan vævet blive irriteret, og der kan opstå en kronisk smertetilstand.

Ved overbelastningsskader vil fysioterapeuten stille en diagnose og finde årsagen til skaden. Behandlingen kan f.eks. bestå af manuel behandling (udspænding, tapeteknikker m.m.), behandling med laser, shockwave behandling, akupunktur eller genoptræning. Fysioterapeuten vil også give dig med råd og vejledning til mere hensigtsmæssige bevægelsesmønstre, som kan forebygge skader.

Behandling af skader
Behandling af personer med sports-idrætsrelaterede skader tager udgangspunkt i en undersøgelse, hvor vi vil vurdere og lokalisere skaden. Herefter tilrettelægges et behandlings- og træningsforløb, som er skræddersyet specielt til dig og dine problematikker. Antallet af behandlinger afhænger af den enkeltes problematikker og skadesomfanget. I løbet af behandlingsforløbet får du specifikke øvelser, som kan hjælpe dig med at genoptræne det skadesramte område, så du hurtigst muligt kan vende tilbage til din sportsgren.

Hos Vejgaard Fysioterapi har du også mulighed for at få foretaget en løbestilsanalyse, så du kan optimere din løbestil. Derudover fremstiller vi termoplastiske ortopædiske indlægssåler, som “skræddersyes” til dine fødder, og giver gerne vejledning om fodtøj og aflastende foranstaltninger.

Book tid til behandling
Vores dygtige og erfarne behandlere kan hjælpe med at finde den helt rigtige behandlingsform for dig og dine smerter. Book en tid via telefon eller online booking for at høre nærmere om dine muligheder, og lad os finde den bedste løsning sammen.

Behandlingsformer / Specialer

Er du interesseret i at vide mere om hvilke behandlingsformer, vi kan tilbyde dig?
Læs mere om de behandlingsformer/specialer, som egner sig bedst til sportsskader og overbelastninger, herunder:

Laserbehandling

tape-teknikkerTape teknikker

Shockwave
Shockwave

Akupunktur

muskuloskeletalMuskuloskeletal Fysioterapi

Book tid til behandling

Ring og bestil en tid på tlf. 98161942 eller book en tid online via “online booking”

Online booking